Skip to main content

Tillæg til G4S Privatlivspolitik: Behandling af personoplysninger ved brug af kropsbårne kameraer (Bodycams)

1. Dataansvarlig, Kontaktoplysninger og Databehandler

Den Dataansvarlige: G4S Security Services A/S Roskildevej 157, 2620 Albertslund, Danmark CVR nr. 26891280 - (G4S).

Kontakt vedrørende GDPR: Ønsker du kontakt til G4S vedrørende brug af kropsbårne kameraer, skal du bruge formularen som linkes til på G4S’ Privatlivspolitik hjemmeside: https://www.g4s.com/da-dk/om-g4s/privatlivspolitik

Databehandler: G4S benytter databehandlere, som på vegne af G4S behandler persondata i forbindelse med opbevaring af optagelser samt service og support. Databehandleren er ansvarlig for sikker opbevaring af optagelser fra kameraerne.

2. Formål og Retsgrundlag for Behandlingen

Formålet med brugen af kropsbårne kameraer er:

  1. Forskning: At muliggøre et forskningsprojekt på Aalborg Universitet til undersøgelse af, hvordan kropsbårne kameraer påvirker eventuelle konflikter i forbindelse med billetkontrol hos trafikselskab(er). Forskningsprojektet har ikke tilgang til optagelserne.

  2. Sikkerhed og forebyggelse: At forebygge hændelser med vold og trusler og dermed sikre et tryggere arbejdsmiljø for G4S-medarbejderne.

  3. Opklaring og tryghed: At forebygge og opklare strafbare handlinger og øge kundernes og andres tryghed og sikkerhed.

Kameraets funktion og aktivering: Kameraerne optager både lyd og billede. Kameraerne aktiveres manuelt for optagelse af G4S-medarbejderen. Medarbejderne er instrueret i, at kameraet alene skal aktiveres i situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til medarbejderens sikkerhed. Medarbejderen vil så vidt muligt informere kunden om, at kameraet aktiveres.

Retsgrundlag: G4S behandler disse personoplysninger på baggrund af legitim interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser består i at sikre dokumentation til forskningsprojektet og forebygge kriminalitet, vold og trusler over for medarbejdere.

3. Indsamlede Personoplysninger og Kategorier af Registrerede

Behandlede oplysninger: Behandlingen omfatter almindelige personoplysninger og oplysninger om potentielt strafbare forhold i form af:

  • Billedoptagelser af personer foran kameraet.

  • Lydoptagelser fra personer i nærheden af kameraet.

  • Lokationsoplysninger (GPS).

  • Oplysninger om potentielt strafbare forhold i det omfang, optagelserne indeholder voldelige handlinger eller ytringer.

Kategorier af registrerede: Behandlingen omfatter primært kunder i enkelte indkøbscentre og passagerer/kunder i enkelte trafikselskaber.

4. Oplysningspligt og Gennemsigtighed

G4S er forpligtet til at opfylde oplysningspligten (GDPR artikel 13) på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indhentes.

For at sikre gennemsigtighed omkring behandlingen (formål, retsgrundlag, opbevaringstid og modtagere) anvendes en kombination af metoder:

  1. Offentliggørelse: Denne politik er gjort tilgængelig for offentligheden på G4S’ hjemmeside.

  2. Varsling: Der anvendes tydelig skiltning eller varsling på vagtens uniform i de områder, hvor bodycams benyttes, som informerer om optagelserne og den dataansvarlige.

5. Opbevaring af Oplysninger (Slettefrister)

G4S sikrer, at optagelser slettes, når de ikke længere er nødvendige for de fastsatte formål.

Standardopbevaring: Databehandleren opbevarer uploadet data i op til tredive (30) dage, hvorefter optagelserne overskrives eller slettes.

Undtagelser for sletning:

  • Optagelser, der skal videregives til myndigheder/politiet, slettes først, når optagelserne er udleveret til den pågældende myndighed.

  • Optagelser, der indgår som bevismateriale i sager (f.eks. vedrørende kriminalitet), slettes først, når optagelserne ikke længere er relevante for den pågældende sag.

7. Videregivelse af Oplysninger (Modtagere)

G4S kan videregive optagelser fra bodycams til politiet, i forbindelse med potentielt strafbare hændelser.


^