Suran startede sin karriere i G4S som strøgvagt i 2006 og har gennemgået en markant udvikling. Han har fungeret som indsatsleder med ansvar for ressourcestyring og senere som teamleder med fokus på livvagtsområdet. Han har løbende opkvalificeret sig gennem kurser og uddannelse og er i dag avanceret til afdelingsleder for specialiserede vagtydelser.
“Der er masser af udviklingsmuligheder, hvis man selv vil det.”
Ansvarsområder
Som afdelingsleder er Suran ansvarlig for et bredt spektrum af ansvarsområder. Det inkluderer både ledelse og uddannelse af livvagter samt sikkerheden ved ambassader og i psykiatriske institutioner. En væsentlig del af hans arbejde består i at lede disse områder og yde sikkerhedsrådgivning til kunder.
“Meget af mit job, især som livvagtsleder, handler om at være på forkant, tænke fremad og hele tiden finde løsninger.”
Hvorfor blive afdelingsleder i specialvagtsektoren?
Suran fremhæver tre aspekter ved sit arbejde, der motiverer ham: Det stærke sammenhold blandt kollegerne, den betydelige frihed under ansvar og de gode karrieremuligheder. Han understreger, at jobbet især passer til dig, der trives med selvstændighed og kan tage ansvar uden konstant overvågning. Det giver fleksibilitet og mulighed for at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv.
"...Du får dit arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed, fordi du i høj grad selv styrer din tid"