Skip to main content
Sikkerhedskonsulent smiler i døren

Job som sikkerhedskonsulent

Er det noget for dig?

Som sikkerhedskonsulent er du garanteret en varieret hverdag med fart på. Så drømmer du om en fyldt mødekalender med din daglig gang ude hos vores mange privatkunder? Så er jobbet som sikkerhedskonsulent måske noget for dig. Som sikkehedskonsulent i G4S er det nøgleord som stærke kunderelationer, tillidsskabelse, konkurrenceånd og godt kollegaskab, der præger hverdagen.

Vi tilbyder: 

  • Efteruddannelse
  • Konkurrencedygtig lønpakke med provision og pension
  • Fri uniform og firmabil på gule plader
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder

Se ledige stillinger

Mød nogle af vores sikkerhedskonsulenter

Mød Roxane og Thomas - to af vores dygtige kolleger i salg. Roxane er Field Sales Manager på privatmarkedet og Thomas sælger komplekse sikkerhedsløsninger til erhverv. I videoen fortæller de mere om, hvordan de oplever hverdagen som sælgere i G4S. 

"Som sikkerhedskonsulent i G4S står man får hele kunderejsen fra møde til tilbud til installation. Et besøg kan derfor hurtigt udvikle sig til at vare flere timer, og det giver en helt særlig relation til vores kunder"

Hans, Field Sales Manager

Sikkerhedstjekket

Som sikkerhedskonsulent kommer du først og fremmest ud til vores kunder for at udføre et sikkerhedstjek. Det betyder, at du gennemgår kundens bolig med henblik på at kunne rådgive om, hvordan kunden bedst muligt forebygger indbrud og begrænser f.eks. brand- og vandskader. Det er også på baggrund af sikkerhedstjekket, at du udarbejder et tilbud på en alarmløsning, der passer til kundens bolig.

Tilbuddet

Når du har gennemgået sikkerhedstjekket, er du også i stand til at udarbejde et tilbud på en alarmløsning, der passer til kundens bolig.

På privatmarkedet arbejder vi ud fra én alarmløsning, som vi kalder G4S SHIELDalarm. Dens komponenter kan sammensættes på kryds og tværs, og sikkerhedstjekket er derfor afgørende for, at kunden får den helt rette alarmløsning.
Sikkerhedskonsulent hos kunde
Sikkerhedskonsulent skruer dims op

Installationen

Som sælger på privatmarkedet får du også lov til at udfolde dine tekniske egenskaber. En fast del af jobbet som sikkerhedskonsulent er nemlig også at installere de alarmer, du sælger.

Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring i installation af vores alarmer, så du behøver ikke have forudgående erfaring med at installere alarmer eller lignende systemer.

Vi klæder dig godt på

Vi sørger selvfølgelig for en grundig introduktion og oplæring, så du er godt klædt på til at sælge og installere vores privatalarmer. I G4S har vi vores egen uddannelsesafdeling, som sørger for, at du som sikkerhedskonsulent altid har senest nye viden om de produkter, du sælger.

Som sikkerhedskonsulent kommer du til at indgå i et team refererende til en Field Sales Manager sammen med 4-6 dygtige kollegaer, som altid er klar til at bistå med den hjælp, du må have brug for.

Elever i G4S

Din vej ind som sikkerhedskonsulent

Der er mange indgange til jobbet, og du behøver hverken have mange år på bagen som sælger eller have erfaring fra sikkerhedsbranchen, selvom det naturligvis er en fordel. Det vigtigste er din personlighed og den måde, du møder vores kunder på.

   ✓ Det er et krav, at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed, og du skal kunne fremvise straffeattest.

   ✓ Det er et krav, at du har gyldigt kørekort.

   ✓ Du er udadvent, resultatorienteret og mentalt robust.

   ✓ Du er i stand til at udvise integritet og troværdighed og er smilende og serviceminded.

   ✓ Du trives med ansvar og selvstændigt arbejde, og drives af en performanceorienteret kultur.  

   ✓ Du har flair for tal og papirarbejde og anvendelse af PC er en naturlig del af din hverdag.

Mere om G4S

G4S er verdens største sikkerhedsvirksomhed med 800.000 ansatte i over 100 lande. G4S står altid forrest, når det handler om at skabe sikkerhed. Vores størrelse og mere end 100 års erfaring har gjort os til specialister inden for enhver form for sikkerhed.

I Danmark har vi ca. 1.900 ansatte, der hver eneste dag arbejder for at skabe sikkerhed og tryghed i private hjem og i virksomheder. Vores Rigspolitigodkendte kontrolcentral er bemandet døgnets 24 timer året rundt, og vi råder over Danmarks største og mest moderne beredskab.

Se ledige stillinger

^